mandag den 6. september 2010

Så er det afsted!

Så fik jeg endelig en familie efter mange måneders ventetid.
Først fik jeg et opkald fra Jacob, hvor han fortalte, at jeg skulle til Memphis, Tennessee. Det blev jeg rigtig glad for, da det er en by, der er kendt for musik, hvilket jeg jo elsker at høre og spille.
Men et par dage senere modtog jeg en e-mail fra en familie i Mississippi, som  skrev at der var sket nogle misforståelser mellem dem og ICES, men de ville altså gerne have mig. 
Derefter skrev jeg til Jacob og spurgte hvad det gik ud på og fik så af vide at det er dem jeg skal bo hos. 
- SÅ TUREN GÅR TIL COLUMBUS, MISSISSIPPI!
Jeg skal bo sammen med en pige fra Sverige og vi skal vist også bo på samme værelse, hvilket jeg finder en anelse underligt og skræmmende. Intet privatliv i 10 måneder.... Tror det bliver hårdt. Men det kan jo også godt være at det er en god ting at bo sammen med hende. 
Jeg skal rejse i morgen kl. 12.25 (tror jeg nok?), men alle skal mødes i Københavns Lufthavn Kastrup kl. 9.25, og det vil sige at jeg skal køre hjemmefra omkring kl. 8.00. 
Det bliver rigtig underligt at skulle sige farvel til vanner og familie i morgen i lufthavnen. Jeg har virkelig blandede følelser omkring alt det her. Men nu har jeg glædet mig i over et år, så jeg må bare se hvad jeg kan få ud af opholdet og forhåbentligt er det mega fedt derovre!
Men jeg må få pakket færdigt og skal også have købt de sidste ting!

// Lulu!